HVAD ER “DIN SUNDHED”?

Vejen Idrætscenter modtog tirsdag den 19. juni 2018 en donation fra TrygFonden på 2,3 mio. kr. til pilotprojektet “Din sundhed”. I “Din Sundhed” danner Vejen Idrætscenter ramme om en ny type genoptræningsforløb målrettet ikke aktive borgere. Borgere der tilbydes et forløb under “Din sundhed” vil få et individuelt forløb med adgang til træning i Vejen Idrætscenter.

Tanken er, at projektet skal bane vej for at gøre idrætsfaciliteter i Danmark til mere aktive spillere på sundhedsområdet, når det gælder rehabiliteringsforløb og generel forebyggelse af livsstilssygdomme via fysisk aktivitet, egenindsats og fællesskab.


Muligheder for borgere i Din Sundhed

Der er mange muligheder for borgere i projektet “Din Sundhed”. Uddannede Sundhedsmotivatorer er klar til at vejlede og instruere i de forskellige træningsmuligheder. Det er muligt for dig at du kan starte individuel træning eller du kan starte til holdtræning. Du kan læse om de forskellige holdtræningsmuligheder her. En del af holdene er skræddersyet til specifikke målgrupper i samarbejde med patientforeninger. Dette kan eksempelvis være Diabetesholdet, Glade Hjerner og Kraftholdet for kræftramte.
Holdet “Gå Dig i Gang” ledes af sundhedsmotivatorer. Holdet mødes hver torsdag foran Vejen Idrætscenter og går en tur. Alle kan være med og holdet går i fællesskab. Gåturen afsluttes med en kop kaffe. Der findes mange former for træning. Du kan læse mere om dine muligheder under “Holdtræning”.


Sundhedsmotivatorerne er klar til at vejlede dig!

Motivatorerne kan give dig endnu mere information om dine muligheder i Din Sundhed!
Se hvor du kan finde den nærmeste sundhedsmotivator her og book en aftale allerede idag. Det er gratis at booke en sundhedsmotivator.
Find sundhedsmotivatorerne på denne side.