Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/sundhedsmotivator.com/public_html/wp-content/themes/Divi/includes/builder/functions.php on line 6230
GLA:D - Sundhedsmotivator

GLA:D

SportsCenter Danmark tilbyder uddannelse og træning i GLA:D® metoden. GLA:D®står for Godt Liv med Artrose i Danmark. Her har du mulighed for, at forbedre din funktion og reducere din smerte i dit knæ eller din hofte. GLA:D® er oprettet af Ewa Roos, som er professor i muskuloskeletal funktion og fysioterapi, FoF, ved Syddansk Universitet, og fysioterapeut og lektor Søren Thorgaard Skou fra FoF og Næstved-Slagelse-Ringsted Sygehuse.

Metoden anvendes nu overalt i landet og støttes af Gigtforeningen. I Vejen Idræts- center er vores fysioterapeuter Karen Klarskov Wind og Cecilie Callesen undervisere på holdene. Næsten 30.000 patienter er indtil nu påbegyndt GLA:D® træning.

Holdet indeholder:

  • Fysioterapeutisk undersøgelse og test
  • Individuel instruktion i GLA:D®-øvelser
  • 2 gange teoriundervisning
  • Træning på hold 2 gange ugentligt i 6 uger
  • Afsluttende opfølgning og test
  • Prisen for hele forløbet er 2.300 kr., som er tilskudberettiget af Sygesikring Danmark, med gyldig henvisning fra egen læge, svarende til 826 kr. Ønsker du ikke at deltage i holdtræningen, men træne på egen hånd, er dette også muligt, men dette er ikke tilskudberettiget. Prisen vil da være 1.350 kr., samme som ovenstående, bare uden træning på hold 2 gange ugentligt i 6 uger. Holdet foregår mandag kl. 17.30-18.30 og torsdag kl. 17.15.

Har du spørgsmål så kontakt fysioterapeut Karen Klarskov Wind på kw@vejenic.dk eller Cecilie Callesen på cc@vejenic.dk

Resultater fra GLA:D 

  • Færre smerter, efter endt GLA:D®-forløb falder den gennemsnitslige smerteintensitet i knæ/hofte med 27%(fra 47,9 til 35 på VAS 0-100) for knæpatienterne og 22% (fra 47,3 til 36,8) for hoftepatienterne
  • Lavere medicinforbrug, Efter GLA:D® -forløbet falder andelen, der inden for de sidste 3 måneder har taget enten paracetamol, NSAID eller et opioid/opioidlignende præparat med 32 % for knæpatienterne (fra 62 til 42 %) og med 24 % for hoftepatienterne (65 til 49 %). Andelen af patienter, der inden for de sidste 3 måneder har taget et opioid eller opioidlignende præparat falder fra 7 til 4 % for knæpatienterne og fra 8 til 5 % for hoftepatienterne.
  • Bedre gangfunktion, efter endt GLA:D® forløb øges deltagernes hastighed med 10% for både hofte og knæpatienterne
  • Færre sygemeldinger, efter endt GLA:D®-forløb reduceres antallet af sygemeldte grundet deres artrose ramte led med 44% ved knæpatienterne og 25% ved hoftepatienterne
  • Øget livskvalitet, efter GLA:D®-forløbet forbedres den gennemsnitlige livskvalitet relateret til knæ/hofte med 11% for knæpatienterne og 8% for hoftepatienterne.