Lungemotion

Lungetræning er et tilbud til dig som har en lungeproblematik eller sygdom, der gør at du har udfordringer med vejrtrækningen, og som ønsker at forbedre din tilstand og være en del af et aktivt og socialt fritidsliv i et idrætsanlæg. Det er ikke en forudsætning at du har erfaring med fysisk aktivitet.

I samarbejde med TRYG-fonden og Lungeforeningen har vi udviklet et træningstilbud, som varetages af vores fysioterapeut. Her vil der være fokus på bla. åndedrættet, fysisk træning herunder kondition, styrke, udholdenhed og inkontinens.

Tilbuddet er en naturlig fortsættelse efter et endt rehabiliterings forløb, men er også for dig der ønsker at igangsætte en mere aktiv livstil.

Efter træningen er der mulighed for socialt samvær og hygge, hvor vi slutter af over en kop kaffe.

”Træning er lige så vigtig som medicin – svage muskler har brug for mere ilt”

Opstart
Følg venligst med her på siden for ny dato for opstart.
Foregår tirsdage kl. 13.30-15.00. Mød op i receptionen i Vejen Idrætscenter og personalet kan vise vej til Lungemotion.

Pris: 16 uger Kr. 500.-
Brug for yderligere information? Kontakt Cecilie Callesen, cc@vejenic.dk.